Bogen kortlægger værestedsbrugernes digitale muligheder og udfordringer, angiver en række anbefalinger til kommuner og væresteder og slår til lyd for et større samarbejde.
Kortlægningen peger blandt andet på den meget store andel af borgere, der enten er blevet fritaget eller automatisk tilmeldt, og som dermed ikke – eller kun i begrænset omfang – er i stand til at kommunikere digitalt med det offentlige. Mange af disse er socialt udsatte værestedsbrugere med manglende adgang til IT og Internet, manglende IT-kompetencer samt ofte manglende motivation for at lære at kunne begå sig digitalt. Når mange står uden for det digitale fællesskab udebliver de proklamerede offentlige besparelser, ligesom udgifter andre steder øges, eksempelvis grundet udeblivelser fra aftaler med sygehusvæsen, sagsbehandler og domstole med tabt effektivitet til følge.
