Dem Nationale Værestedsdag er et initiativ udviklet af Brugerrådet hos Landsforeningen af Væresteder og fungerer som en årlig tilbagevendende begivenhed, der sætter fokus på værestederne, deres indsats og den betydning, som de har for de mennesker, der kommer på et værested.
Dagen markeres ved at så morgenfruefrø, som i løbet af sommeren vil blomstre og lyse op rundt omkring i landet. Morgenfruen er valgt som værestedernes blomst af Landsforeningen af Væresteders brugerråd. Morgenfruen skaber associationer til værestedernes betydning for socialt udsatte værestedsbrugere, da den giver glæde, lyser op i mørket og skaber grobund for, at fællesskaber kan blomstre.
Morgenfruen, der blomstrer i al slags jord, vil stå tilbage efter værestedsdagen som et vidne om, at modstand gør os stærke, og at handlekraft er værd at dyrke.
Når du sår morgenfruer, anerkender du både værestedernes indsats og hjælper de udsatte insekter og dermed biodiversiteten.